Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ét point er nok: Conte kan se frem til kæmpe millionbonus

Af Jeppe Augustsen
18.05.2022 Kl. 10:37
Antonio Conte vil få en stor millionbonus, hvis Tottenham ender på fjerdepladsen.

Tilbage i november sidste år blev Antonio Conte ansat som ny Tottenham-manager efter fyringen af Nuno Espírito Santo.

På det tidspunkt lå Tottenham på 9. pladsen med fem point op til top fire. 

Her skrev italieneren under på en kontrakt frem til 2023 med option på endnu et år, og i aftalen blev der også indført en Champions League-klausul.

The Times erfarer, at Antonio Conte vil få en bonus på £2,5 millioner – svarende til 22 millioner kroner – såfremt Tottenham kvalificerer sig til Champions League denne sæson – og det er de store favoritter til.

Tottenham mangler blot et enkelt point for at sikre sig fjerdepladsen, da de har en langt bedre måldifference end Arsenal. 

I den sidste spillerunde, der spilles på søndag, skal Tottenham møde Norwich på udebane, som for længst er rykket ned i Championship. 

Annonce