Annonce
Annonce
Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix
Et mareridt: Chelsea vil tilbagekalde brasilianer
I slutningen af sommerens transfervindue blev Andrey Santos udlejet til Nottingham Forest.
Det gjorde Chelsea i håb om, at den 19-årige brasilianer ville få mere spilletid, end han ville få i Chelsea, og dermed kunne fortsætte sin udvikling.
Men indtil videre er det kun blevet til syv minutters spilletid.
Derfor har Chelsea truffet en beslutning om at kalde ham tilbage fra lejeopholdet. Det oplyser The Athletic.
Ifølge mediet er Strasbourg, som også ejes af Chelsea-ejerne, interesseret i at leje Andrey Santos, men en transfer vil kun være mulig, hvis Chelsea dropper lejeaftalen for en af de nuværende syv spillere, som er udlejet til en udenlandsk klub.
Chelsea erhvervede Andrey Santos i Vasco da Gama for omkring 100 millioner kroner.
Annonce