Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Et mål, tre assists: Chelsea sætter skuffende sommersigning til salg

26.03.2021 Kl. 20:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea har næsten en regulær overflod af spændende offensive spillere, men Thomas Tuchel drømmer om at "balancere truppen,"(Hint: Hente flere defensive spillere) og derfor vil flere Chelsea-spillere blive solgt for at generere penge til nye signings.

Den måske mest højtprofilerede spiller, som er havnet på salgslisten, er Hakim Ziyech. Det erfarer The Transfer Window Podcast.

For klubben føler, at de er dækket så godt ind rent offensivt, at man godt kan sælge marokkkaneren, som kom til Stamford Bridge fra Ajax for £36 millioner sidste sommer, sammen med to til tre marginalspillere i det kommende transfervindue.

Journalisten Duncan Castles forklarer situationen således i The Transfer Window Podcast:

– Det er interessant, at både Tuchel og Lampard kom frem til samme konklusion; Marina Granovskaia fokuserede for meget på offensive spillere sidste sommer – og særligt de offensive midtbanespillere, siger Castles.

– Man brugte en stor del af sit budget på et område, hvor man allerede var godt dækket ind, og nu drømmer man om at rejse penge til midterforsvaret og måske Håland. Derfor er det oplagt at sælge en offensiv midtbanespiller.

Man kunne også sælge Kai Havertz ellere Christian Pulisic, men Ziyech er den mest oplagte af de tre.

– Havertz var en enorm investering, og det ville være et mærkeligt signal og tab af status for Marina at sælge ham, mens Ziyech er ældre. Pulisic ses stadig som en spiller med masser potentiale, så det giver god logisk mening at sælge Ziyech, hvis en playmaker skal skaffes af vejen, vurderer Castles.

Ziyech har scoret et mål og lavet tre assists i 15 Premier League-kampe i denne sæson.

Annonce