Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ét landshold bør bandlyses fra VM: "Ukraine skal have deres plads"

24.10.2022 Kl. 08:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Om mindre end en måned ruller bolden i den meget omtalte VM-slutrunde, der afvikles i Qatar.

Rusland stod til at skulle spille de knockout-kvalifikationen, hvor de skulle møde Polen, men de blev bandlyst af UEFA og FIFA efter deres invasion af Ukraine.

Ukraine var også med i knockout-kvalifikationen, men de tabte den sidste og afgørende kamp mod Wales, som i stedet tog en billet til VM.

Nu mener Sergei Palkin, der er CEO for den ukrainske storklub Shakhtar Donetsk, at Ukraine bør komme med i stedet for Iran.

– Mens de iranske ledere vil hygge sig med at se deres landshold spille til VM, vil ukrainere blive dræbt af iranske drone og missiler. Næsten 250 droner har allerede angrebet fredsfyldte byer i Ukraine, siger Sergei Palkin i en pressemeddelelse.

– Hver og en er blevet produceret og leveret af iranske myndigheder. Iranske instruktører og militær har trænet og håndteret affyringerne af de droner, som har ødelagt hjem, museumer, skoler, kontorer, sportsfaciliteter og ikke vigtigst af alt – dræbt ukrainere. Heriblandt børn. Børn, der drømte om at se deres landshold til VM.

– Shakhtar Donetsk beder FIFA og hele fodboldfællesskabet om at bandlyse Irans landshold fra at spille VM, fordi deres landshold har deltaget aktivt i terrorangreb på ukrainere, lyder det.

Sergei Palkin og Shakhtar Donetsk mener, at det er Ukraine, der bør tage Irans plads til VM, såfremt de skulle blive bandlyst.

Annonce