Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Et kollaps af rang: "Liverpool er det dårligste hold i PL"

Af Jeppe Augustsen
07.02.2023 Kl. 07:19
Liverpool er i øjeblikket det dårligste hold i Premier League, mener Clark James.

Liverpool har indtil videre haft en rædselsfuld sæson, hvor de i øjeblikket ligger på 10. pladsen i Premier League, mens de også er blevet sendt ud af de to engelske pokalturneringer.

I weekenden blev det til et 0-3-nederlag til Wolverhampton på Molineux Stadium. Dermed har Liverpool fået ét point ud af de seneste fire ligakampe.

Merseyside-klubbens situation blev også vendt i denne uges udgave af PL Showet, hvor Clark James forklarer om de mange problemer, som er skyld i denne enorme krise.

– Manglende investeringer er den første. Svagere rekruttering end tidligere – det med at Liverpool har fyret store dele af den her ekspertise, man havde internt i analysestaben til at ramme rigtigt på transfermarkedet. Det er man blevet dårligere til. Gakpo er seneste eksempel på det. Hvad er planen med ham? Det mangler vi at se, siger Clark James til PL Showet. 

Herefter nævner Clark James også det mentale aspekt og skader som en del af den store krise samt den overdrevne loyalitet til flere spillere.

– De her ting og den her overdrevne loyalitet til flere spillere, som bare har ramt muren. Enten pga. de har kørt for hårdt på pumperne i for lang tid. Altså nogle af de her arbejdsheste i maskinrummet. Eller fordi der ikke er sket de rette fornyelser på det rette tidspunkter. Det her sammenfald har simpelthen skabt et kollaps af rang. 

– Man kan sikkert lytte på det her og tænke: "Undskyldninger mig her og der". Faktum er, at Liverpool er røvelendige. Liverpool er det dårligste hold i Premier League. I 2023: 1-9 i målscore. Liverpool ligger nummer 20 ud af 20 (for 2023), lyder det fra Clark James.

Lyt til denne uges ugave af PL Showet her:

Annonce