Et godt år: Brentford præsenterer rekordregnskab
Brentford har offentliggjort sit seneste regnskabsår, og det er gået rigtig godt for danskerklubben.
På sin hjemmeside kan Premier League-klubben nemlig fortælle, at der er tale om et rekordregnskab i forhold til omsætning.
I 2022/23-sæsonen, som regnskabsåret dækker over, omsatte Brentford for 1,46 milliarder kroner. Det er en stigning i forhold til den seneste rekord året forinden. Her lød omsætningen på 1,23 milliarder kroner.
Det er en især den enorme tv-aftale, som Premier League har lavet, der er skyld i klubbens høje omsætning, oplyser Brentford.
Klubben har også været i stand til at præsentere et lille overskud ud fra omsætningen. 80 millioner var der således i overskud før skat. Overskuddet er blandt andet kommet i hus via spillersalg.
Samtidig gør Brentford det også klart, at klubbens omkostninger er steget. Spillerlønningerne er steget, og klubben har købt flere spillere, hvor transfersummen amortiseres.
– 2022/23-sæsonen markerede en exceptionel periode af vækst for vores klub med niendepladsen i Premier League som højdepunkt, siger bestyrelsesformand i Brentford, Cliff Crown.
Klubben slog samtidig sin transferrekord i regnskabsåret hele tre gange.
Samtidig hæfter Brentford sig ved, at Ivan Toney i marts 2023 blev den første Brentford-spiller i 84 år til at få en landskamp for England.
Derudover har danskerklubben nu også fået licens til at åbne og håndtere et akademi på højeste niveau.
Læs flere nyheder om Brentford her – og her kan du se rundens hold for 24. spillerunde, hvor Brentford havde en spiller med.