Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

ESPN: Tre klubber bakker ud - Man. Utd. intensiverer jagten på Fernandes

28.06.2019 Kl. 15:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ole Gunnar Solskjær har allerde fået Daniel James ombord, og det er nu kun et spørgsmål om tid, før Aaron Wan-Bissaka bliver præsenteret som ny spiller i Manchester United. 

Det betyder dog næppe, at der ikke kommer til at være mere aktivitet i svingdøren denne sommer, da Solskjær vil tilføje en midtbanespiller mere til truppen. Ander Herrera forlader nemlig Old Trafford på en fri transfer, og han forventes præsenteret i PSG inden længe.

Den norske manager har fire navne på ønskelisten, hvor han forventer, at mindst én af dem skifter til Manchester United inden sæsonstart. De fire navne skulle ifølge ESPN være Saul Niguez, Youri Tielemans, Sean Longstaff og Bruno Fernandes. 

Rob Dawson, der er Manchester United-korrespondent for ESPN, beretter, at de to sidstnævnte er dem, man går benhårdt efter, og nu bliver jagten på portugisiske Fernandes angiveligt intensiveret. 

Kilder har eftersigende fortalt mediet, at Manchester United har afholdt møder med Fernandes' agent, Miguel Pinho, i London.

ESPN skriver yderligere, at Manchester City, Tottenham og Liverpool, som også er blevet meldt interesserede i Sporting-spilleren, har trukket sig ud af ræset på midtbanespilleren, der i sidste sæson scorede 31 mål i 50 kampe. 

24-årige Fernandes forventes at have et prisskilt på £65 millioner hængende om halsen. 

Annonce