Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

ESPN: Ronaldo er klar til Old Trafford-møde

Af Gustav Tornby
20.09.2018 Kl. 17:45
Cristiano Ronaldo får ifølge ESPN blot en enkelt kampdags karantæne i Champions League, hvilket gør ham klar til at vende tilbage på Old Trafford, når hans klub Juventus på kampdag tre skal besøge Manchester United.

33-årige Cristiano Ronaldo fik onsdag aften rødt kort, da Juventus slog Valencia med 2-0 i Champions League-gruppespillet. 

Som følge af det røde kort skal portugiseren leve med en enkelt kampdags karantæne. Den karantæne holder ham ude af hjemmebanekampen mod Young Boys den 2. oktober. 

UEFA's Control, Ethics and Disciplinary body, som det hedder, mødes ifølge ESPN den 27. september for at beslutte, hvorvidt karantænen skal udvides til to karantænedage. 

ESPN melder dog, at det er usandsynligt, at den portugisiske landsholdsangriber får en to eller tre kampdages karantæne, hvilket altså betyder, at han er klar, når Juventus skal besøge Ronaldos tidligere hjemmebane, Old Trafford, den 23. oktober. 

En forlænget karantæneperiode ville have nægtet Ronaldo chancen for at vende tilbage til den hjemmebane, han forlod, da han tilbage i 2009 skiftede til Real Madrid fra Manchester United. 

Han har to gange siden sit skifte mødt Manchester United. Han scorede i begge kampe, da Real Madrid slog Sir Alex Fergusons United-mandskab ud af Champions League tilbage i 2013. 

United og Juventus vandt begge sine åbningskampe i gruppe H onsdag aften. Manchester United slog i Schweiz mestrene Young Boys. 

Annonce