Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Espanyol-manager afviser Stoke-rygter

Af Mads Bye Marboe
13.01.2018 Kl. 13:43
Quique Sanchez Flores afviser lørdag, at han er på vej til managerløse Stoke City.

Efter fyringen af Mark Hughes er Quique Sanchez Flores af medierne blevet gjort til favorit til at overtage jobbet som manager for The Potters.

Sanchez Flores har tidligere været manager for Watford, men spanieren arbejder lige nu for Espanyol, og det er ikke et job, han har tænkt sig at forlade.

– Jeg har alt, hvad jeg har brug for her. Jeg er manageren og fortsætter med at være det, fortæller han ifølge BBC.

Spanieren er på kontrakt indtil 2019, og han vil ikke bruge mere tid på at forklare, at han ikke er på vej tilbage til Premier League.

– Jeg har det godt og er glad for min situation. Mere behøver jeg ikke at forklare.

Derby Countys Gary Rowett og Irlands Martin O'Neill er to andre kandidater, som sættes i forbindelse med det ledige managersæde.

Annonce