Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erling Hålands far forklarer: Derfor skiftede min søn ikke til Manchester United

Af Emil Plovgaard
25.03.2020 Kl. 20:22
Manchester United med Ole Gunnar Solskjær i spidsen lurede angiveligt på Erling Håland i vinterens transfervindue. Nu fortæller angriberens far, hvorfor et skifte aldrig blev til noget.
Manchester United havde længe kig på norske Erling Håland i vinterens transfervindue. I stedet løb tyske Borussia Dortmund med den målfarlige angriber.
 
Nu fortæller hans far, Alf-Inge Håland, hvorfor valget aldrig faldt på Manchester United.
 
– Man ved aldrig, hvordan det var gået, hvis han var endt hos Manchester United. Det ville måske også have været godt. Vi er dog meget glade for de klubber, han indtil nu har været i, siger Alf-Inge Håland til norske TV2, og uddyber.
 
– Man bliver nødt til at skifte til en klub, hvor man føler, at man er eftertragtet af hele klubben og ikke bare træneren. Det er farligt at skifte til en klub på grund af træneren, for han kan nemt blive fyret.
 
Nordmanden har for alvor fået sit gennembrud i denne sæson, blandt andet takket være et ophold hos Red Bull Salzburg, der bød på hele 28 mål.
 
I den østrigske klub blev han sågar den yngste spiller til at score et hattrick i Champions League. Nordmandens flotte præstationer på grønsværen vakte stor interesse hos flere af Europas topklubber.
 
Borussia Dortmund blev den heldige vinder af Erling Håland. Nordmanden har kvitteret for tilliden med 12 mål i 11 kampe.
Annonce