Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eriksen: VM viste, at Tottenham er for topspillere

31.07.2018 Kl. 08:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Hvis der før var nogen tvivl, så har VM-slutrunden i Rusland bevist, at Tottenham er en klub for topspillere.

Det mener Christian Eriksen, som i øjeblikket befinder sig i USA på Spurs' pre-season tour.

Til gengæld mangler en lang række andre Spurs-profiler fortsat, fordi hele ni Tottenham-spillere spillede i slutrundens semifinaler og derfor fortsat er på ferie.

Derudover gik Hugo Lloris hele vejen og kunne triumferende løfte VM-trofæet, og det mange fine slutrunde-præstationer vidner ifølge Eriksen om, at Tottenham er en topklub for topspillere.

– Hvis du ser på antallet af spillere, vi havde til VM, og som beviste, hvor dygtige de er som spillere, så var slutrunden en meget succesfuld ting, siger Eriksen ifølge ESPN.

– Vi havde ni spillere i semifinalerne, hvilket betyder, at vores pre-season trup er noget anderledes, men VM er helt sikkert en god måde at vise, at du sagtens kan være en topspiller for Tottenham. 

 

Annonce