Eriksen ser frem mod derby
Søndag tørner Tottenham og Arsenal sammen i det traditionsrige North London derby, og det er noget danskeren glæder sig til.
Søndag danner White Hart Lane ramme om en af Englands mere specielle opgør – nemlig når Tottenham og bysbørnene fra Arsenal mødes.
Christian Eriksen har misset et par kampe grundet en rygskade, men er nu igen i fuldt vigør. Han spillede hele kampen i Spurs’ 1-3-nederlag igår til Benfica.
– Jeg har ikke været her længe, men jeg ved hvor meget derbykampen betyder, siger han til klubbens hjemmeside.
– Jeg har allerede spillet i én derbykamp, men nu er det på hjemmebane, så det glæder jeg mig enormt meget til. Et godt resultat her vil betyde ufatteligt meget og give hele holdet et boost i den rigtige retning.
Kampen fløjtes igang kl.17 dansk tid.