Eriksen meldes færdig i Manchester United
Christian Eriksen har ikke nogen fremtid i Manchester United efter denne sæson.
Meldingen kommer fra Sky Sports-journalisten Florian Plettenberg, som rapporterer, at danskeren ikke får forlænget sin kontrakt.
Den udløber til sommer, og derfor skal midtbanespilleren senest til sommer forlade den engelske storklub.
Der lader dog til at være flere muligheder for Eriksen, som har bejlere i forskellige lande.
Han har været i Manchester United siden sommeren 2022. Dengang skiftede han på en fri transfer efter at have gjort comeback for Brentford.
I Manchester United har han sidenhen været inde og ude af holdet med jævne mellemrum, men i perioder har han været fast mand.
Han startede inde i Rúben Amorims første kamp for Manchester United, men derefter sad han på bænken i den næste kamp.
Næste mulighed for at spille for De Røde Djævle er søndag eftermiddag mod Everton.
















