Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eriksen havde aftale med Real Madrid - derfor gik den i vasken

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.09.2019 Kl. 09:14
Den spanske journalist Guillem Balague skriver for BBC, hvorfor danskerens drømmeskifte til Real Madrid ikke fandt sted denne sommer.

Der er blevet skrevet spalte op og spalte ned om Christian Eriksen og hans mulige skifte til Real Madrid denne sommer.

Nu får transfersagaen om den danske playmaker endnu et kapitel, da den spanske journalist Guillem Balague for BBC skriver, at Eriksen faktisk havde en aftale på plads med Los Blancos.

Før sommeren udtalte danskeren, at han var på udkig efter en ny udfordring efter flere sæsoner i Tottenham, og Real Madrid-ledelsen anført af klubpræsident Florentino Perez havde faktisk indgået en aftale med danskeren.

Eriksen var dog ikke den eneste midtbaneforstærkning, som man havde linet op. Ajax-talentet Donny van de Beek skulle ligeledes have været sikret, inden den interne magtkamp tog over i den spanske kongeklub.

Den eneste grund til, at Eriksen og den unge hollænder ikke endte på Santiago Bernabeu var nemlig på grund af, at Zinedine Zidane nægtede at give grønt lys til transferne.

Zidane ville og vil for alt i verden have fingrene i Paul Pogba, men Manchester United havde ingen intentioner om at sælge.  Derfor pressede Real Madrid-præsident Florentino Perez heller aldrig for alvor på, da den engelske klub stod med alle kortene på hånden.

Real Madrid-træneren ville dog ikke høre tale om alternativerne Eriksen og Van de Beek, og så længe han står i spidsen for holdet, er der ingen umiddelbar vej ind for danskeren.

Managere har det dog ikke med at overleve længe i Real Madrid, og hvor Zidane sidste sommer kunne forlade klubben på egne vilkår, så er der rygter om, at han denne sæson godt kan ende med at modtage en fyreseddel i postkassen.

Det skal Christian Eriksen måske krydse fingre for, hvis han fortsat er opsat på at skifte til de hvidklædte.

Annonce