Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eriksen: Gode titelchancer med Spurs

17.09.2013 Kl. 07:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Christian Eriksen mener, at Tottenhams titelchancer er gode, men mener, at det i første omgang drejer sig om at kvalificere sig til Champions League og at slutte over Arsenal i tabellen. I samme ombæring afslører Christian Eriksen, at han skiftede til Tottenham efter en forhandlingsproces, der blot varede fire dage.

I løbet af sommeren blev Christian Eriksen sat i forbindelse med flere klubber. Eriksen afviste kontrakttilbud fra både Leverkusen og Zenith, men da Tottenham kom på banen, var danskeren straks mere interesseret.

– Jeg talte lidt med manageren (Andre Villas Boas red.), men jeg havde mere at gøre med Daniel Levy og Baldini. Det var dem, der havde de rigtige ord at sige.

– Den første kontakt blev lavet med min agent, og derefter talte min agent med mig om det. Jeg sagde, at vi skulle fortsætte kontakten, da jeg gerne ville høre hvad de kunne tilbyde. Dagen efter tog min agent til London for at tale med de magtfulde mænd, og dagen efter tog de alle til Amsterdam for at tale med Ajax. Næste dag var jeg i London for et lægetjek. Det gik virkelig hurtigt. Bare fire dage.

– Jeg var imponeret over deres interesse, og at klubben ønskede at lave handlen så hurtigt.

Christian Eriksen er bevidst om de forventninger, der ligger på han og hans holdkammeraters skuldre.

– Jeg tror, at vi først og fremmest, gerne vil spille Champions League næste sæson. Derefter vil vi gerne blive mestre. Det er derfor, at han (Daniel Levy red.), har brugt så mange penge på nye spillere. Det er sådan noget, jeg virkelig gerne vil være en del af.  Jeg tror vores titelchancer er rigtig gode. Vi har haft en god start på sæsonen, og det er ret nemt at spille sammen med så gode spillere. Arsenal ligger dog højere end os i tabellen, og det ville være en god start at ændre på det.

 

 

 

Annonce