Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eriksen forlader kun Spurs til fordel for ét af disse tre storhold

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.08.2019 Kl. 11:22
Der skal et af Europas allerstørste hold til, før Christian Eriksen har intentioner om at forlade Tottenham.

Der hersker endnu total uvished om, hvorvidt Christian Eriksen skifter i dette transfervindue, forlænger med klubben eller forlader London på en fri transfer næste sommer.

Forleden lød meldingen fra den britiske presse, at den danske playmaker nægter overhovedet at forhandle med Tottenham med en ny kontrakt, men nu skriver ESPN så, at han kun forlader klubben, hvis ét af tre storhold banker på døren.

Det er Barcelona, Real Madrid, Juventus –  eller intet –  for danskeren, hvis man skal tro det amerikanske sportsmedie.  Noget tyder på, at det efterlader ham i et limbo.

Barcelona og Juventus skulle angiveligt ikke have været i kontakt med danskerens lejr,  og der har heller ikke været meldinger om et bud fra Real Madrid.

Den spanske kongeklub har ellers lignet den mest sandsynlige destination, skulle Eriksen forlade Tottenham, men Zinedine Zidane og klubledelsen skulle hidtil have prioriteret andre transfermål som Paul Pogba højere end danskeren.

 

Annonce