Eriksen færdig i Tyskland? Nu peger pilen mod legendarisk retur
Det har overhovedet ikke kørt på skinner for Christian Eriksen og Wolfsburg i indeværende sæson.
Søndag aften lykkedes klubben dog at få et enkelt point med fra Freiburg.
Wolfsburg er placeret som nummer 16 i Bundesligaen, der giver en playoff-kamp om nedrykning, men man er á point med St. Pauli under stregen, kun reddet af en bedre målscore.
De kommende to kampe vil afgøre om Wolfsburg tager turen direkte ned i 2. Bundesliga eller om man kan tvinge en playoff-kamp igennem.
I mellemtiden spekuleres der i, om Christian Eriksen snart er fortid i klubben. Den 34-årige midtbanespiller er på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2027, men allerede denne sommer bør han søge væk. I hvert fald, hvis klubben rykker ned.
‘Christian Eriksen færdig med Premier League’
Sådan lyder meldingen nu fra Viaplay-eksperten Jan Mølby.
– Jeg tror, Christian Eriksen er færdig med Premier League. Han har prøvet to af de største klubber i Premier League, og det har været en kæmpe stor oplevelse. Dér tænker jeg mere nogle af de ambitiøse klubber i nogle mindre ligaer. Jeg har svært ved at se Christian Eriksen i 2. Bundesliga. Det synes jeg ikke, hans karriere fortjener, indleder Jan Mølby.
– Så jeg håber, han kunne finde en af de store klubber i en af de mindre ligaer. Her tænker jeg tilbage på, hvor hans karriere startede. En klub som Ajax, mener Mølby.
Klarer skærene
Men kollegaen Martin Jørgensen føler sig sikker på, at Wolfsburg nok skal klare skærene og fremhæver desuden, at klubben fra Bundesligaen som oftest vinder den føromtalte playoff-kamp.
På seniorniveau har Eriksen, foruden Ajax, også repræsenteret Tottenham, Inter, Brentford og Manchester United. Fynboen begyndte sin ungdomskarriere i Middelfart G & BK, inden han rykkede videre til Odense Boldklub, hvor han dog aldrig fik sin førsteholdsdebut.
Christian Eriksen og Wolfsburg har to kampe tilbage af sæsonen, hvor man mangler at møde Bayern München og ligeledes nedrykningstruede St. Pauli.
Du kan høre mere fra de to eksperter i videoen øverst i artiklen.
Arteta ryster posen: Arsenal-stjerne færdig i klubben – afløseren lander gigant-aftale


















