Eriksen: En spændende tid på landsholdet
Åge Hareide har afløst Morten Olsen, og nordmanden står torsdag over for sin første opgave som dansk landstræner mod Island.
Christian Eriksen står således over for sin tidligere holdkammerat, Gylfi Sigurdsson, og danskeren glæder sig til kampen.
– Landene er naturligvis tætte, og det bliver sjovt at spille mod Gylfi igen. Vi har fået en ny landstræner, så det er også en spændende tid for os. Han var træner for Malmö før, hvor han gjorde det rigtig godt og førte dem i Champions League, så han har selvfølgelig gjort det godt i sine tidligere klubber, siger Eriksen til Tottenhams hjemmeside og tilføjer:
– Han har også været spillet selv, så han ved en masse om fodbold. Det bliver en svær kamp mod Island, men vi ser frem til den.
Kasper Schmeichel er en anden mand i den danske landsholdstrup, og keeperen kæmper sammen med Leicester om det engelske mesterskab mod netop Tottenham. Det kommer til at udløse nogle jokes, siger Eriksen.
– Der vil nok komme nogle jokes! Jeg skrev allerede til ham den anden dag og sagde, at han skulle tabe, men han gjorde ikke, hvad jeg sagde. Det bliver dog godt at se ham igen, og han er sikkert i godt humør efter alt dette.