Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Eriksen-dominans: Kun overgået af De Bruyne og Ødegaard
Siden Brentford-debuten d. 26. februar i år har Christian Eriksen strålet for The Bees. Eriksen fik ti kampe fra start for Brentford, og i de ti kampe blev det kun til to nederlag for danskerklubben.
Eriksen nåede i sæsonen at kvittere med fire assists og en enkelt scoring, og danskeren var en særdeles farlig herre.
Ifølge mediet Squawka, der ofte beskæftiger sig med statistikker, er Eriksen den spiller i Premier League, der siden d. 26. februar har kreeret tredje flest chancer – kun overgået af Kevin De Bruyne og Martin Ødegaard.
Mens De Bruyne har kreeret 42 chancer siden Eriksens debut, så har Ødegaard kreeret 38.
Med sine 30 chancer kreeret kommer Eriksen ind på en tredjeplads foran Heung-min Son (28), Harry Kane (27), Pascal Gross (26), Bukayo Saka (26), James Maddison (25), Trent Alexander-Arnold (24) og Mason Mount (24).
Eriksen er en ombejlet herre, og flere klubber forsøger at skrive under med den chanceskabende dansker denne sommer. Favoritterne er Tottenham Hotspur og Brentford.
Only Kevin De Bruyne and Martin Ødegaard created more chances in the Premier League than Christian Eriksen since he made his debut.
Time to reunite with Conte? Time to go back to Spurs? 👀
— Squawka (@Squawka) May 27, 2022
Annonce