Eriksen brokkede sig: Dommerforbund enig med United om dommerfejl
Det var en fejl, da dommer Anthony Taylor bad Manchester United-spillerne om at rykke muren yderligere tilbage, da Manchester United 6. november tabte med 1-3 til Aston Villa.
Det vedkender PGMOL, som er ansvarlig organisation for de engelske dommere, sig, skriver Manchester Evening News.
Digne bragte Villa foran med 2-0 i kampens 11. minut, og Birmingham-klubben besejrede Manchester United med 3-1.
Kampens dommer, Anthony Taylor, havde en mikrofon på sig under kampen, og man var derfor i stand til at lytte til de samtaler, der var blevet ført på banen.
Her kunne det blandt andet høres, at Christian Eriksen på venlig vis havde informeret Taylor om, at han var ved at gøre en fejl – det blev dog ignoreret.
Faktisk talte Erik ten Hag om, at hans mur stod for langt tilbage efter kampen mod Aston Villa.
– Jeg mener, at frisparksmålet kan undgås, for muren er for langt tilbage. Ok, det er en mindre detalje, men det er marginalerne, som afgør resultaterne i topfodbold. Det siger alt om os, for vi var ikke klar, lød det dengang fra ten Hag ifølge Manchester Evening News.
I mellemtiden har der været VM-pause, og Taylor har ikke dømt en Premier League-kamp siden da, men tirsdag aften har han igen ansvaret for Manchester United, som er værter i opgøret mod oprykkerne fra Nottingham Forest.
LÆS OGSÅ: Derfor kan Manchester United ikke købe spillere i januar
LÆS OGSÅ: Her er Jude Bellinghams frikøbsklausul
LÆS OGSÅ: Manchester United kigger på to angribere