Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eriksen assisterede i Spurs-sejr

14.09.2013 Kl. 15:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Christian Eriksen fik lørdag eftermiddag sin Tottenham-debut, da Spurs besejrede Norwich med 2-0. Eriksen markerede sig, ved at have anden- og tredjesidste fod på bolden ved de to mål. Gylfi Sigurdsson blev dobbelt målscorer for Spurs.

Tottenham skulle i dag forsøge sig at få sæsonens tredje sejr ud af fire mulige.

Tottenham dominerede kampen fra start til slut, og havde ikke de store problemer med at besejre Norwich.

Allerede fra kampens start havde Tottenham flere chancer, hvor danske Christian Eriksen var involveret. Efter et par smarte træk mellem to Norwich-spillere fik danskeren afsluttet, hvorefter Soldado fulgte op med en flot afslutning med hælen, der prellede af på stolpen.

Der skulle gå 28 minutter, inden Tottenham kunne bringe sig i front. Roberto Soldado modtog en bold på kanten af feltet, hvorefter han lagde bolden af til Christian Eriksen, der kunne assistere Gylfi Sigurdssons føringsmål.

Efter 49 minutter bragte Tottenham sig yderligere foran. Eriksen modtog bolden, og spillede bolden på kanten til en fri Paulinho, der kunne sende et fladt indlæg til bagerste stolpe, hvor Gylfi Sigurdsson kunne score sit andet mål.

8 minutter før tid, var det tid til at sætte endnu en debutant på banen. Erik Lamela, der blev hentet i Roma, kunne sammen med resten af Tottenham-spillerne hive en sikker 2-0 sejr i land.

Christian Eriksen må være meget tilfreds med sin Spurs-debut. Danskeren blev pillet ud efter 70 minutter.

Tottenham har nu ni point, mens Norwich stadig har fire point. Begge hold har spillet fire kampe.

Annonce