Erik ten Hag savner Manchester United
Erik ten Hag blev ansat som cheftræner i den engelske traditionsklub Manchester United den 1. juli 2022.
Hollænderen havde været en absolut succesmanager i Ajax, hvorfor han ifølge mange var den helt rigtige mand, der skulle føre United tilbage til fordums styrke.
Men så let skulle det dog ikke gå for Erik ten Hag, der fik sparket den 28. oktober 2024.
Undervejs opnåede den nu arbejdsløse hollandske cheftræner to trofæer med De Røde Djævle. I 2022/23-sæsonen vandt de ligacuppen, mens storklubben snuppede FA Cup-trofæet i den efterfølgende sæson.
Nu fortæller Erik ten Hag, at han faktisk savner stemningen fra det mytiske Old Trafford fra den røde del af Manchester.
– Hvis der er én ting, som jeg savner, er det Old Trafford, svarer den 55-årige hollænder kortfattet ifølge Fabrizio Romano.
Det er endvidere kommet frem, at Erik ten Hag stod højt på ønskelisten hos Feyenoord-direktør Dennis te Kloese, der mente, at den tidligere United-boss kunne løfte niveauet hos den hollandske storklub.
LÆS OGSÅ: Chokskifte: Fra engelsk topfodbold til tredjebedste danske række
Det var dog ikke muligt, da Erik ten Hag først ville vende tilbage til trænergerningen i april efter hans afsked med Old Trafford.
I mellemtiden har Rotterdam-klubben fundet Brian Priskes afløses. Det kan du læse mere om her.
Øverst i artiklen kan du se samtlige højdepunkter fra Manchester Uniteds uafgjorte resultat på udebane mod Everton fra seneste Premier League-runde.



















