Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erik ten Hag sætter sin første målsætning som United-træner

24.05.2022 Kl. 09:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mandag blev Erik ten Hag præsenteret som ny manager for Manchester United på et officielt pressemøde.

Dermed er hans æra i klubben så småt begyndt, selvom spillerne nu forlader ham på ferier – og nogen siger også farvel i mere varig forstand.

Pre-season begynder – ifølge hollænderens egen udmelding – 27. juni, og der er blandt andet dømt USA-turné for United-spillernes vedkommende.

Alt sammen som opvarmning til den kommende sæson, hvor klubbens nye manager har sat sig én klar målsætning: Klubben skal igen tilbage til Champions League.

– Først og fremmest hører Manchester United hjemme i Champions League, så det vil være den første målsætning, lyder det fra Erik ten Hag ifølge Manchester Evening News.

– For mig er alle kampe vigtige. Vi vil vinde alle kampe, og det skal være attituden fra alle. Både fra spillere, men også fra stab og alle i klubben. Alle kampe er vigtige, og vi vil give vores bedste for at vinde, siger han videre.

Premier League-sæsonen begynder 6. august.

Annonce