Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erik ten Hag presser United - vil hente stjerne til januar

Af Emil Plovgaard
19.10.2022 Kl. 16:38
Manchester United vil til vinter gøre endnu et forsøg.
Det er nok ikke nogen hemmelighed, at Manchester United i sommerens transfervindue forsøgte at lokke Frenkie de Jong.
 
Klubberne var sågar nået til enighed om overgangssum på knap 600 millioner kroner, men Premier League-klubben var alligevel ikke i stand til at overbevise den hollandske midtbanespiller om et skifte.
Nu fortæller den catalanske sportsavis Sport, at Manchester United igen vil gøre et forsøg, og at det skal ske til januar.
 
Erik ten Hag har således forespurgt United-ledelsen om igen at lægge et bud på De Jong i vinterens transfervindue. Ifølge avisen, er Ten Hag af den overbevisning, at hverken Christian Eriksen eller Casemiro er i stand til at udfylde rollen som central midtbanespiller på samme måde som De Jong kan gøre det.
 
Ten Hag mener, at den 25-årige hollandske stjerne er den ideelle spiller til at implementere hans spillestil på Old Trafford.
 
Frenkie de Jong har dog ikke nogen som helst intention om at forlade FC Barcelona i øjeblikket, selvom han dog angiveligt skulle nære utilfredse tanker om, at han ikke har fået så meget spilletid i løbet af efterårret.
 
Frenkie de Jongs nuværende kontrakt med Barcelona gælder frem til sommeren 2026. Indtil videre i denne sæson er det blevet til otte optrædener for Xavis mandskab.
Annonce