Erik ten Hag: Her er status på Marcus Rashford
Manchester United-manager Erik ten Hag ved ikke, om Marcus Rashford vil være tilgængelig til søndagens finale i Carabao Cuppen.
Her skal De Røde Djævle op mod Newcastle på Wembley.
– Jeg ved det ikke. Spillere kommer til i øjeblikket. Vi er nødt til at foretage undersøgelser og lægetjek.
– I går gjorde vi det samme, men umiddelbart efter kampen kan man for det meste ikke fastslå noget. Vi er nødt til at vente 100 procent på en diagnose, lyder det fra Erik ten Hag.
Derudover fortæller Ten Hag, at Anthony Martial med garanti ikke kommer i aktion på søndag.
25-årige Rashford har været i forrygende form for klubben i indeværende sæson, og torsdag hjalp han klubben til avancement mod FC Barcelona i Europa League.
Rashford måtte dog lade sig udskifte efter 88 minutters spil, og på Instagram har han hentydet til, at han har pådraget sig en skade.
Desuden er der også optagelser af, at han blev set halte væk fra banen.
United kan vinde klubbens første trofæ i seks år med en sejr på søndag.