Erik ten Hag fremhæver én United-spiller efter sejr | PLBOLD.DK
AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNottingham ForestSouthamptonTottenham HotspurWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
20:03:2023 15:51
Erik ten Hag fremhæver én United-spiller efter sejr

Den hollandske manager for Manchester United havde især ros til overs for én spiller efter gårsdagens sejr over Fulham.


Manchester United har allerede vundet et trofæ i denne sæson i form af Carabao Cuppen.

FA Cuppen er dog også inden for rækkevidde, efter at Erik ten Hags mandskab søndag aften avancerede i turneringen efter en hjemmesejr over Fulham.

Den i Bayern München-lejede Marcel Sabitzer blev noteret for sit første mål i United-trøjen, lige efter, at Fulham var blevet decimeret som følge af i alt tre røde kort.

LÆS OGSÅ: Tottenham viser interesse i dansk landsholdsspiller

Og det var østrigeren, der blev fremhævet af Erik ten Hag efter kampen.

- Han spillede en stor kamp. Vi er glade for, at han er tilbage fra skade.

- Vi spiller en kamp hver tredje dag fra nu og frem til sæsonafslutningen, så vi har brug for så mange spillere, der er kampklar, som muligt.

- Vi er videre. Vi er glade for sejren. Vi viste stor karakter. Hver gang, dette hold kommer på banen, viser det personlighed og den fornødne vilje. 

- Fulham er et godt hold, og man er nødt til at være god for at besejre dem. Jeg mener, vi spillede en god første halvleg. Vi havde nogle gode øjeblikke i den offensive transition, og vi burde have ført med to eller tre mål, lyder det fra Erik ten Hag efter kampen.

De Røde Djævle skal op imod Brighton i semifinalen i FA Cuppen, mens Manchester City møder Sheffield United.

LÆS OGSÅ: Newcastle er klar til at handle i Manchester United til sommer

 

SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE