Erik ten Hag blokerer stor United-transfer
Manchester Uniteds jagt på en ny angriber har taget en uventet drejning denne sommer. Den tidligere United-manager Erik ten Hag blokerer nu for en potentiel transfer af den målfarlige Bayer Leverkusen-angriber Patrik Schick.
Efter at have sikret sig Matheus Cunha som sommerens første store signing, har det været langt mere ujævnt for United siden.
Jagten på Brentfords Bryan Mbeumo så ud til at være tæt på målstregen – indtil Tottenham ansatte Thomas Frank og kom ind fra siden.
Samtidig er United begyndt at løbe tør for reelle muligheder til angrebet, efter flere transfermål er glippet eller er blevet urealistiske.
Og nu kan Erik ten Hag blive en ny forhindring.
Hollænderen har overtaget roret hos Bayer Leverkusen denne sommer efter Xabi Alonso, og han har ifølge Sky Sports gjort det klart, at han ønsker at beholde Patrik Schick – trods massiv interesse fra både Premier League og Serie A.
Schick, som har scoret 146 mål i karrieren og senest lavede 21 mål i 19 Bundesliga-starter, har afvist tilbud fra Saudi-Arabien og har kontrakt med Leverkusen frem til sommeren 2026.
Manchester United har længe haft øje på den 28-årige tjekke som en mulig forstærkning i front.
Men med Erik ten Hag ved roret i Leverkusen, ser det nu ud til, at et skifte til Old Trafford udelukkes.
Med færre angribermuligheder tilbage på markedet risikerer United at skulle tænke i helt nye baner – igen.
Samtidig overrasker Thomas Frank, da han jagter stjerne fra Manchester United.
















