Erik ten Hag bekræfter: Disse to United-spillere misser Brentford-kamp

af: Emil Plovgaard
/ Foto: Getty Images
Manchester United må undvære både Anthony Martial og Victor Lindelöf i weekendens opgør mod Brentford.
Det bekræfter klubbens hollandske manager, Erik ten Hag, på et pressemøde fredag.
Desuden fortalte Ten Hag også, at trupsituationen - altså bortset fra de to spilleres fravær - er den samme.
Lindelöf missede også kampen mod Brighton på grund af en skade.
Det er den samme skade, der holder Lindelöf ude af lørdagens opgør mod danskerklubben.
United skal forsøge at rette op på den dårlige sæsonstart, hvor man indkasserede et 1-2-nederlag mod Brighton på hjemmebane, mens også Brentford har sæsonens første sejr til gode.
Klubben formåede dog at få uafgjort mod Leicester på udebane i sæsonens første kamp, da det blev til 2-2.