Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Er Trent færdig? Stjerne meldes klar til at skubbe ham ud

24.03.2026 Kl. 20:26

Det skulle have været Trent Alexander-Arnolds store eventyr. Men efter en række skadesproblemer og et opsigtsvækkende disciplinært sammenbrud, trækker mørke skyer op over britens fremtid i Real Madrid. Nu meldes verdens bedste højre back klar til at vende hjem.

Både FourFourTwo og Sports Illustrated er enige: Den 27-årige Achraf Hakimi er i øjeblikket planetens suverænt bedste på sin position. Sidste sæson var en ren magtdemonstration for marokkaneren, der løftede både Ligue 1-trofæet og Champions League-pokalen med Paris Saint-Germain.

Men trods succesen i Frankrig brænder en gammel flamme stadig. Hakimi er et produkt af Real Madrids eget akademi, og selvom han fik sin debut for klubben, kom det store gennembrud aldrig i den hvide trøje. Det ser ud til at ændre sig nu.

Afsløringen

Ifølge den normalt yderst velinformerede journalist Ramon Alvarez de Mon, er Hakimi nu klar til at tvinge et skifte igennem for at vende hjem til Bernabeu:

– Achraf ønsker at vende tilbage til Real Madrid, og han er klar til at foretage de nødvendige træk for at muliggøre det, skriver han tirsdag morgen.

Selvom Hakimi er bundet til PSG frem til 2029, hvilket gør en handel ekstremt kompleks, forlyder det, at forholdet mellem de to klubber er markant forbedret. PSG kan blive tvunget til at lytte, hvis deres stjernespiller kræver et skifte.

Skader og skammekrog

Meldingen om Hakimis ønske falder på det værst tænkelige tidspunkt for Trent Alexander-Arnold. Englænderen skiftede til Madrid i sommeren 2025 med status som den nye galáctico, men opholdet er hurtigt blevet til et mareridt.

Skader har ødelagt hans kontinuitet, og i den forgangne weekend nåede han et nyt lavpunkt. I lokalopgøret mod Atlético Madrid blev han disciplinærstraffet og smidt på bænken af træner Álvaro Arbeloa, efter han var kommet for sent til træning i løbet af ugen.

Fra Spanien lyder det desuden, at der er landet et bud på 2,6 milliarder på Lamine Yamal. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce