Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Er Liverpool favorit? Selvfølgelig er de det mod Chelsea

Af Morten Jørgensen
22.02.2024 Kl. 22:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Når jeg i disse dage følger med på sociale medier, bliver jeg overdynget af Liverpool-fans, der er godt i gang med at tale klubbens chancer for at vinde Carabao Cup-trofæet på søndag ned.

Mohamed Salah er skadet.

Alisson er skadet.

Trent Alexander-Arnold er skadet.

Ja, de kan blive ved med at nævne spillere, der ikke er i stand til at trække den røde trøje over hovedet på Wembley og stå over for Chelsea.

Liverpool er ganske hårdt ramt af skader lige nu. Det medgiver jeg. Men jeg bliver altså heller ikke særlig overrasket, hvis Mohamed Salah og Darwin Nuñez pludselig er en del af startopstillingen klokken 15.00 på søndag.

Måske er både Dominik Szoboszlai og Curtis Jones også i stand til at bidrage. Så ser det altså ikke så galt ud igen.

Fatale konsekvenser: Har Chelsea råd til at slå Liverpool?

Men hvad så med Chelsea – har de bare en skadesfri trup? Næ, det vil være en stor løgn.

Anfører Reece James er ude. Det samme er forsvarsstyrmanden Thiago Silva og Benoit Badiashile meldes også ude. Læg dertil de tre dyre indkøb Wesley Fofana, Roméo Lavia og Mykhaylo Mudryk.

Så er det samtidig heller ikke helt sikkert, at Robert Sánchez, som blev købt ind som førstevalg i målet, når at blive klar til at spille efter sin skade. Chelsea er også ramt – stort set i samme grad som Liverpool.

Derfor er Liverpool selvfølgelig favorit

Liverpool har et bedre hold end Chelsea. Det kan der ikke være to meninger om lige nu.

Liverpool er også et langt bedre sted end Chelsea, der stadig famler efter noget, der kan fungere i mere end ganske korte perioder.

For bare tre uger siden mødes Liverpool og Chelsea i Premier League, og her var der klasseforskel. Liverpool var et eller måske snarere to niveauer over Chelsea. 4-1 sluttede det på Anfield, hvor skudstatistikken hed 28-4 i Liverpools favør.

Ja, så er søndagens kamp ikke på Anfield – men i stedet på neutral grund. Det ændrer en lille smule, men det rykker ikke ved, at Liverpool selvfølgelig er favorit mod Chelsea.

Det ændrer nogle skader hos nogle af de vigtige spillere hos Liverpool heller ikke på. For bare nogle dage siden kunne jeg også læse, at Liverpool har den bredeste trup nogensinde.

Så det skal nok gå for Liverpool, og de kan ikke løbe fra favoritværdigheden. Bookmakerne giver i øvrigt Liverpool omkring 65 procent chance for at vinde Carabao Cuppen.

God kamp til alle!

Annonce