Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Er Jacob Neestrup fyringstruet?

Af Morten Jørgensen
27.10.2025 Kl. 07:45

Den danske mesterklub FC København præsterer langt under forventningerne lige nu, men står Jacob Neestrup for skud?

Det er en debat, der er begyndt at blive taget fat på blandt de danske medier og fodboldfans. 

For FC København er lige nu hele otte point efter AGF og seks point efter FC Midtjylland i den danske Superliga. 

Samtidig har klubben ikke fået særlig meget ud af Champions League-ligafasen indtil videre, hvor det ser vanskeligt ud for klubben at avancere efterhånden. 

For hovedstadsklubben er det slet ikke tilfredsstillende efter en sommer, hvor der er blevet brugt rigtig mange penge på at opruste truppen. 

Meldingerne fra starten af sæsonen gik desuden på blandt mange eksperter, at holdet var bedre end nogensinde. 

Mange mente også, at FC København var storfavorit til det danske mesterskab, men efterhånden bliver det ikke så let. 

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jacob Neestrup har det store ansvar

Mediet Bold har nu også taget hul på diskussionen om, hvorvidt Jacob Neestrup er under pres i sit job som cheftræner for klubben. 

– Jacob Neestrup har uden tvivl lang snor i FC København, men sædet er efterhånden lunt. På forhånd havde cheftræneren selv gjort det klart, at en sejr mod Viborg var påkrævet. 

– I stedet endte det i en uinspireret og tam indsats. Alt imens kan han se AGF og FC Midtjylland buldre afsted, og spørgsmålet er, om toget ikke snart kører. Lige nu er FCK i hvert fald ikke i nærheden af at stige på. Og ansvaret? Det er Jacob Neestrups, skriver mediet. 

Bliver han fyret lige om lidt? Nok ikke, for de næste to kampe er mod Hobro i pokalturneringen og de formsvage oprykkere fra FC Fredericia i Superligaen. 

Derfor står han formentlig også på sidelinjen, når Tottenham er modstanderen i Champions League den 4. november.

Annonce
Annonce

Vilde Gustav Isaksen trækker store overskrifter

Af Morten Jørgensen
27.10.2025 Kl. 07:21

Det har været alt andet end en stor sæson for den danske landsholdsspiller Gustav Isaksen i Lazio indtil videre. 

I løbet af sommeren blev han ramt af en omgang kyssesyge, der satte ham gevaldigt tilbage. I en længere periode var han således fuldstændig isoleret fra sine holdkammerater. 

Han spillede ikke fodbold i flere uger, og han måtte kæmpe hårdt for at komme tilbage på det høje niveau, han tidligere havde været på. 

Cheftræner Maurizio Sarri kiggede heller ikke rigtig danskerens vej, da han endelig var klar til at spille igen. 

Men nu har den danske landsholdsspiller formået at gøre sig til igen, og det har også båret frugt. 

Gustav Isaksen skaber overskrifter i Italien

Han er således startet inde i de seneste to ligakampe mod henholdsvis Atalanta og Juventus, og i søndagens opgør mod Den Gamle Dame, spillede han fremragende. 

Den italienske avis Gazzetta della Sport har således udpeget danskeren til banens bedste spiller i Lazios sejr på 1-0. 

epa12484993 Lazio’s Gustav Isaksen (L) and Juventus’ Filip Kostic (R) in action during the Italian Serie A soccer match between SS Lazio and Juventus FC in Rome, Italy, 26 October 2025. EPA/ANGELO CARCONI

Den hurtige kantspiller voldte store problemer for Juventus’ defensiv hele kampen, selvom han hverken blev noteret for et mål eller en assist. 

Lazio er blot på 10. pladsen i Serie A efter otte runder med 11 point, men det er blot ét point mindre end Juventus, som er nummer otte. 

Juventus er samtidig kommet ind i en kæmpe krise, hvor klubben ikke har vundet i sine seneste otte kampe på tværs af alle turneringer. Samtidig er de seneste tre kampe blevet tabt. 

Samtidig vækker Jesper Grønkjær også opsigt i udlandet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce