Er dette Cardiffs nye manager?
Cardiff Citys sportschef Mehmet Dalman, har nu afvist at Yilmaz Vural skulle være en kandidat til manager-jobbet, til gengæld, så er der en vis herre, som de ikke vil afvise i Cardiff.
Det er ‘The baby faced assassin’, norske Ole Gunnar Solskjær, der regnes for den helt store favorit, til at erstatte den nyligt afskedige Malky Mackay i Cardiffs manager-sæde.
Solskjær træner i øjeblikket Molde i den norske Tippeliga og har flere gange været sat i forbindelse med Premier League-klubber.
Cardiff-chef Dalman, der dagligt er i kontakt med ejer Vincent Tan, siger således om manager-situationen:
– Jeg har én foretrykken kandidat og kun én, siger Dalman ifølge SkySports og fortsætter:
– Jeg har ikke givet et tilbud til nogen, men det betyder ikke, at jeg ikke har haft forhandlinger i gang.
Da spørgsmålet om Ole Gunnar Solskjær er manden, kom et noget uklart, men måske meget ledende svar fra Dalman:
– Jeg talte meget med ham i gamle dage. Jeg har måske talt meget med ham for nylig, eller måske har jeg ikke? Lyder det noget kryptiske svar fra Dalman, der altså lægger op til en norsk manager på Cardiff City Stadium.