Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Er det verdens dummeste røde kort?

Af Morten Jørgensen
30.11.2025 Kl. 17:24

Verdens dummeste røde kort er muligvis blevet uddelt i Premier League denne søndag eftermiddag til Lucas Paqueta mod Liverpool.

Den brasilianske midtbanespiller tabte hovedet fuldstændig efter et frispark midt på Liverpools banehalvdel.

Først brokkede han sig til et gult kort over selve kendelsen, som han ikke engang selv begik. Dernæst fortsætte han med at brokke sig til kampens dommer.

Der var ellers flere holdkammerater, som forsøgte at holde Lucas Paqueta tilbage. Ikke desto mindre formåede han at brokke sig så højlydt, at han fik endnu et gult kort.

Dermed fik han to gule kort i samme sekvens for brok, og det udløste et rødt kort til den omdiskuterede brasilianer.

På vej ud fra banen klappede han hånligt af dommeren og nåede også at diskutere med kampens fjerdedommer, da han nåede ud af banen.

Det er måske verdens dummeste røde kort, som Lucas Paqueta ragede til sig, og West Ham-manager Nuno Espirito Santo så ikke særlig tilfreds ud.

West Ham tabte 2-0 til kriseramte Liverpool.

Samtidig får FCK-stjerner heftig kritik efter nyt nederlag.

Seneste nyt

Annonce
Annonce