Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Er det en joke? Lingard vil angiveligt koste West Ham £60 millioner

Af Emil Eire Frerk Olsen
06.04.2021 Kl. 16:00
Det bliver angiveligt ikke billigt, hvis West Ham vil hente Jesse Lingard til sommer.

28-årige Jesse Lingard har overrasket alt og alle, siden englænderen blev udlejet til  West Ham fra Manchester United i januar.

Offensiv-spilleren scorede mandag et drømmemål imod Wolves efter en længere solotur, mens Lingard samlet set står noteret for hele seks mål og fire assists i otte kampe for West Ham.

Derfor er The Hammers ganske åbenlyst interesserede i at hente spilleren til permanent, men det kan godt gå hen og blive rigtig dyrt.

I hvert fald, hvis du spørger Crystal Palace' tidligere ejer Simon Jordan, som var gæst hos TalkSports vært Jim White, der afslørede, at han var blevet fortalt, at West Ham ville gøre aftalen med Lingard permanent.

– Ingen chance, lød det kontant fra Jordan, der uddybede videre:

– Hvis West Ham vil have Lingard, og han gerne vil forlade Manchester United, vil United sige "fint, I kan få ham, men det bliver så 60 millioner pund."

– Så vil de indgå forhandlinger, og måske, måske vil de kunne komme ned omkring £40 millioner. Manchester United vil så lave en aftale, der giver Lingard en lang kontrakt for at beskytte deres interesser.

Godt nok har Simon Jordan ingen erfaring som nyhedsjagende journalist, men den engelske iværksætter har omvendt stor rutine ved forhandlingsbordet, når det angår spillerhandler.

Med Lingards form spekulereres der mere og mere konkret i, om spilleren også får en plads i den engelske EM-trup, hvilket forventes kun at hæve prisen på ham.

Annonce