Enzo Maresca med dårligt nyt
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Enzo Maresca kunne se sit Chelsea-mandskab komme tilbage på sejrssporet i Premier League mandag aften, da London-klubben slog Wolverhampton med 3-1.
Men The Blues er fortsat uden to nøglespillere på den centrale midtbane. Nu kommer Maresca med en status på dem ifølge London Evening Standard.
Chelsea indtager fjerdepladsen i Premier League, hvor de har ti point op til Liverpool på førstepladsen og to point ned til Manchester City på femtepladsen.
Mandag aften kunne Maresca se Chelsea besejre nedrykningstruede Wolverhampton, selvom to klare profiler manglede på den centrale midtbane.
LÆS OGSÅ: Ekspert med vild udmelding om Mohamed Salah
Nu kommer han med en status på Romeo Lavia og Enzo Fernandez.
– Skaden til Romeo Lavia er mere presserende end den Enzo Fernandez er ramt af. Vi ved endnu ikke, hvor længe de to vil være væk, men forhåbentligt er det ikke alt for længe.
Begge spillere oplevede muskelproblemer mod Bournemouth og nu afventer Maresca en melding fra lægerne, der kan gøre den italienske manager klogere på skadessituationen.
LÆS OGSÅ: WOW: Premier League-stjerne på blokken hos flere storklubber
Chelsea skal en tur til den blå del af Manchester, hvor de tørner sammen med Pep Guardiolas City-mandskab på lørdag. Kampen starter kl. 18.30 og bliver vist på TV3+ og Viaplay.
Øverst i artiklen kan du se samtlige højdepunkter fra deres sejr over Wolverhampton i Premier League mandag aften.



















