Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Enzo Fernández sælges for 1.015 millioner kroner

Af Emil Plovgaard
18.11.2025 Kl. 18:36

Real Madrid drømmer om at hente Enzo Fernández til Santiago Bernabéu – men Chelsea har nu sat en pris, der skal skræmme alle bejlere væk: 136 millioner euro, svarende til godt en milliard kroner.

Ifølge TEAMtalk nægter Chelsea at sælge den 24-årige argentiner, der er blevet en af klubbens vigtigste profiler under Enzo Maresca.

Siden starten af 2025 har Fernández været nævnt som Xabi Alonsos drømmesigning.

Real Madrid mangler fortsat en langsigtet afløser for Luka Modric, der i sommer forlod klubben gratis til AC Milan. Los Blancos har flere midtbanespillere på radaren – blandt andre Angelo Stiller, João Neves og Adam Wharton – men alt peger på, at Fernández står øverst på ønskelisten.

Chelsea svarer dog igen med en pris, der gør en transfer næsten umulig.

Chelsea: “Han er vores leder i mange år frem”

Klubben har ingen intentioner om at lade ham gå.

Fernández har leveret 15 mål og 18 assists i 69 kampe siden sidste sæson, og Chelsea-ledelsen ser ham som en “leder i mange år frem”. Et salg vurderes derfor som yderst usandsynligt.

Enzo Fernández: Mit Chelsea-skifte var ren kaos

Under landsholdspausen i november fortæller Fernández i et interview med Koora Break, hvordan hans rekordskifte fra Benfica til Chelsea i januar 2023 egentlig foregik.

– Det var en måned fyldt med kaos. En uge skulle jeg til Chelsea – ugen efter skulle jeg ikke. Alt skete på én gang, og jeg var meget ung.

– Det endte først med at gå igennem på transfervinduets sidste dag. Det var en enorm handel, og alt var helt vildt. Hvis det skete, var det fantastisk – hvis ikke, så var Benfica stadig en klub, der havde givet mig alt.

I dag er han dog ikke i tvivl:

– Jeg føler mig rigtig godt tilpas i Chelsea. Jeg er glad, jeg elsker truppen og trænerstaben. Jeg er virkelig lykkelig her.

Med en pris på over en milliard kroner og Chelseas kategoriske afvisning ser Real Madrid ud til at skulle kigge andetsteds efter Modric-arvingen.

Samtiidg er det kommet frem, at tre spillere forlader Arsenal til januar. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce