Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Enzo Fernández i rekordhandel: Her er prisen i detaljer

Af Emil Plovgaard
01.02.2023 Kl. 00:03
Argentineren er snart ny mand på Stamford Bridge.

Enzo Fernández skifter til Chelsea.

Den argentinske VM-stjerne gennemførte tirsdag aften sit lægetjek.

Herefter er han ifølge normalt velinformerede Fabrizio Romano fløjet til den engelske hovedstad, London.

LÆS OGSÅ: Nottingham Forest henter 29. sæsonsigning

Dermed er den dyreste transfer på britisk jord en realitet, idet Fernández koster 900 millioner kroner. Hidtil tilhørte den rekord Jack Grealish, som skiftede til Manchester City fra Aston Villa i sommeren 2021 for en sum på 843 millioner kroner.

Ifølge den argentinske journalist César Luis Merlo betaler skiftet henover seks rater.

I første omgang betaler Chelsea 335 millioner kroner til Benfica.

Herefter vil man løbende afdrage over de næste fem år, indtil skiftet er betalt til fulde. Det vil svare til, at Chelsea i gennemsnit skal af med 112 millioner kroner om året hen over det næste halve årti.

Endvidere er der også grund til jubel hos den argentinske storklub River Plate. Den argentinske hovedstadsklub kan se frem til at indkassere 223 millioner kroner, idet man fik indskrevet en videresalgsklausul på 25 procent i forbindelse med salget af Fernández til Benfica sidste sommer.

LÆS OGSÅ: Olivier Giroud afviser PL-comeback

Annonce