Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Enrique indrømmer: Pedro kan skifte

14.07.2015 Kl. 13:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Pedro underskrev tidligere på året en ny kontrakt med Barcelona til sommeren 2019, men nu ligner han en mand, der er på vej væk fra det solbeskinnede Spanien.

 Premier League-bejlere som fx. Chelsea kan nu købe spanieren fri af Barcelona for €30 millioner, svarende til godt 224 millioner kroner. Luis Enrique indrømmer, at Pedro frit kan skifte, hvis det sker.

– Jeg vil ikke have, at han smutter, men der er en klausul og hvis han vil væk, kan han skifte.

– Jeg håber, at vores forhold forbliver indtakt. Men jeg respekterer enhver beslutning fra ham, siger Enrique til Marca.

Pedro gav i sidste uge udtryk for, at et skifte kan komme på tale – specielt med ehvervelsen af Arda Turan, der ikke gør den i forvejen, lange vej til en startplads, kortere for ham.

– Jeg befinder mig en svær position. Vi må se, hvad der er bedst for alle parter, siger Pedro og tilføjer:

– Lige nu tænker jeg kun på at slappe af og bruge de næste par dage på at nyde min ferie, slutter han.

Pedro startede i sidste sæson inde i 15 ligakampe for Barca og scorede i alt seks mål.

Annonce