Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Enige med Chelsea om pris: Roma-repræsentant flyver til London
Med Romelu Lukakus skifte til Chelsea som en kendsgerning, ser det ikke godt ud for Tammy Abraham med hensyn til spilletid.
Træner Thomas Tuchel har i forvejen ikke været glad for at bruge angriberen, og derfor har begge parter set mod en ny udfordring til englænderen.
I løbet af de sidste par dage har AS Roma været meldt i fremskredne forhandlinger med The Blues, som man har i sinde at betale mellem 30 og 35 millioner pund for.
I dag melder Goal Italia om videre udvikling i situationen, hvor AS Roma nu har sendt deres GM (general manager) Tiago Pinto til London for at forhandle personlige vilkår med Abraham.
Der er enighed mellem de to klubber, og et skifte afhænger nu kun af, om Tammy Abraham og AS Roma kan nå til enighed.
Ifølge Gianluca Di Marzio skal AS Roma betale €5 millioner med det samme og €35-40 millioner over de kommende sæsoner til Chelsea, men det er uvist, om der også kan være tale om en lejeaftale med krav om at gøre skiftet permanent næste sommer.
Journalisten hævder også, at Arsenal har intensiveret interessen i Tammy Abraham, men de er nødt til at sælge en større profil for at få råd – og Chelsea vil helst sælge ham til udlandet. Derfor ser en handel også usandsynlig ud, selv om englænderen gerne vil blive i London.
Tammy Abraham har angiveligt til fredag til at træffe en beslutning, da AS Roma ellers vil rykke mod andre transferemner.
Annonce