Enige eksperter: Thomas Frank snydt
Thomas Frank og Tottenham blev snydt for en scoring i lørdagens Premier League-kamp mod West Ham i første halvleg.
Her pandede Cristian Romero bolden i mål efter et hjørnespark, men scoringen fik ikke lov til at stå.
Det blev vurderet, at der blev lavet et frispark fra en eller flere af Tottenham-spillerne i forbindelse med scoringen.
Derfor blev målet ikke godkendt, men det var en beslutning, som eksperterne i studiet hos Viaplay ikke var enige i.
– Jeg synes, der er mål. Jeg synes ikke, der er frispark, sagde Viaplay-ekspert Per Frimann, der fik opbakning fra sin kollega.
– Det er den slags, der sker inde i feltet, lød det fra Martin Jørgensen.
Tottenham og Thomas Frank har fået en blandet start på sæsonen i Premier League, hvor det blandt andet er blevet til en flot sejr mod Manchester City.
Til gengæld er der også blevet leveret en yderst skuffende præstation mod Bournemouth, der var langt bedre end The Lilywhites.
Overordnet set har der dog været bedre takter at spore oven på det arbejde, som Thomas Frank allerede har leveret i den engelske storklub.
Her er tre rigtig store handler, der kan ændre meget i Premier League i løbet af denne sæson.


















