Enige eksperter: Neestrup er færdig
Presset på Jacob Neestrup vokser dag for dag i FC København, og tre Viaplay-eksperter er nu enige om, at han ikke har en fremtid i klubben.
I de seneste otte Superliga-kampe har klubben blot fået ét point, og klubben er nu blot seks point over nedrykningsstregen.
Antoine Griezmann forlader Atlético Madrid: Her fortsætter han karrieren
Dermed er der også alvorlig krisestemning i klubben, som søndag eftermiddag tabte 2-1 på eget græs mod FC Fredericia.
I Onside-studiet var der også enighed om, at klubben er nødt til at gøre noget på trænerfronten nu.
Eksperter enige om Neestrup
– Det er første gang, at jeg har tvivlen om, Jacob Neestrup er træner i morgen eftermiddag (mandag, red.) i FC København. Jeg har hele tiden sagt, at jeg ikke nødvendigvis tror, at FC København kommer til at være et bedre sted ved at fyre Jacob Neestrup.
– Jeg er der, hvor jeg tænker, at der skal ske noget, sagde Kenneth Emil Petersen blandt andet i Onside-studiet hos Viaplay søndag aften.
Også Thomas Gravesen gjorde det klart, at han mener, at det er tid til en ændring på trænerposten i den danske mesterklub.
Peter Sørensen har indtil nu haft den overbevisning, at Jacob Neestrup ville fortsætte som træner i klubben, men også han har nu ændret holdning. Peter Sørensen kritiserede således også FCK-træneren, som han ikke mener har mere at give til holdet.
– Jeg tror faktisk, at de kommer til at trykke på knappen, sagde den tidligere Vejle-træner blandt andet.
I videoen øverst i artiklen kan du høre hele snakken om situationen.


















