England vinder EM efter kæmpe drama
England har vundet EM i Schweiz efter et kæmpe drama i en meget medrivende finale mod Spanien.
Midt i første halvleg kom de spanske favoritter i front ved Arsenal-spilleren Mariona Caldentey, og spanierne sad på kampen i de første 45 minutter.
Efter pausen dominerede Spanien fortsat, men endnu en Arsenal-spiller fik scoret, da englændernes Alessia Russo gjorde det til 1-1.
Det var også stillingen efter den ordinære spilletid, og så skulle finalen ud i forlænget spilletid, hvor England slet ikke havde noget at byde ind med.
Spanien formåede dog ikke at udnytte sit store overtag og derfor skulle finalen afgøres i en straffesparkskonkurrence.
Her startede England med at brænde, da Arsenal-spilleren Beth Mead ikke kunne score. Spanien scorede efterfølgende på sit forsøg.
Herefter scorede Alex Greenwood fra Manchester City og Chelsea-spilleren Niamh Charles, mens nerverne tog over hos Spanien, der brændte tre spark på stribe.
Arsenal-stjernen Leah Williamson brændte Englands fjerde spark, men da klubkammeraten Chloe Kelly udnyttede det femte spark, kunne englænderne juble over sejren.
Dermed lykkedes det for Sarina Wiegmann at hive trofæet hjem for det engelske landshold.
IT’S COMING HOME kan nu gjalde ud over diverse barer, stuer og andre steder i England, som har vundet EM.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















