Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

England forlader EU - Hvad betyder det for Premier League?

24.06.2016 Kl. 08:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Inden for det seneste døgn har den britiske befolkning stemt ja til et EU-exit – det såkaldte Brexit – men hvad kommer det til at betyde for Premier League?

Der findes i øjeblikket mange udenlandske spillere i Premier League-klubberne – 65 procent af spillerne i Premier League er udenlandske spiller ifølge GOAL, og det kan i fremtiden blive sværere at bringe spillere til den engelske liga.

Tidligere har har reglerne for EU-spillere tidligere har været særdeles lempelige, hvor de engelske klubber kunne hente alle spillere med et EU-pas.

Det vides endnu ikke, om reglerne på dette punkt vil blive ændret for Premier League, nu hvor den engelske befolkning har stemt sig ud af EU, men 'worst case scenario' vil være, at reglerne for at hente spillere med et EU-pas vil være de samme, som gælder for de spillere, der ikke har et EU-pas – det er altså spillere fra Brasilien, Argentina osv. For at klubberne kan få opholdstilladelse til spilleren skal altså have spillet en procent del af landsholdskampe, hvor procentdelen afhænger af landets placering på verdensranglisten:

– En spiller fra en nation, der ligger på top 10 på FIFAs verdensrangliste, skal have spillet 30 procent af landsholdskampene inden for de seneste to år 

– En spiller fra en nation, der ligger på top 11-20 på FIFAs verdensrangliste, skal have spillet 45 procent af af landsholdskampene inden for de seneste to år

– En spiller fra en nation, der ligger på top 21-30 på FIFAs verdensrangliste, skal have spillet 60 procent af landsholdskampene inden for de seneste to år

– En spiller fra en nation, der ligger på top 31-50 på FIFAs verdensrangliste skal have spillet 75 procent af landsholdskampene inden for de seneste to år

Havde det været sådan tidligere, ville et Premier League-skifte for spillere som Eric Cantona, Cristiano Ronaldo og Paolo Di Canios vedkommende ikke været muligt – heller ikke N'Golo Kanté eller Anthony Martial, som blev hentet til Premier League sidste sommer. Dem, der har stemt for, at England skal ud af EU, ser det som en mulighed for de hjemlige spillere og tror på, at det vil bære frugt for det engelske landshold.

Men igen skal dette vedtages, og det forventes også, at reglerne bliver lempet, og dermed kommer der formentlig ikke til at ske den helt store eksplosion på det punkt.

Det vil formentlig også blive dyrere for Premier League-klubberne at hente spillere fra de ligaer, som er medlem af EU, da den engelske valuta (pund) vil stå svagere. Udvekslingsraten i juni 2015 lå på 0,709, og med Brexit kan den nemt stige til 0,900, og det vil altså medføre, at de engelske klubber skal betale mere.

Hvis Juventus eksempelvis har fastslået et prisskilt på Paul Pogba, der lyder på £115 millioner, så vil klubber som Chelsea, Manchester City og Manchester United muligvis skulle betale £144 millioner for ham. Det er en forskel på næsten £30 millioner, og det vil medføre, at klubber som Real Madrid vil stå stærkere.

Hvis udenlandske spillere skal forhandle deres kontrakter i euro frem for den engelske pund, vil det også forøge Premier League-klubbernes lønbudget. Dermed vil det altså blive sværere for de engelske klubber at overholde Financial Fair Play, hvis de vil styrke sig med udenlandske spillere.

Med deres EU-exit vil ændringerne kommer over en længere årrække, og det er vigtigt at understrege, at intet at ovenstående er sikkert – det er indtil videre blot spekulationer om, hvad der kan kommer til at ske for de engelske Premier League-klubber.

Annonce