Engelske storklubber scouter spansk angrebskomet
De engelske storklubber bliver i disse dage kædet sammen med utallige spillere.
Nu bliver Arsenal, Liverpool og Tottenham kædet sammen med en spiller, som endnu ikke er blevet nævnt på rygtebørsen i dette transfervindue. Der er tale om den unge spanske angriber, Iñaki Williams, som til daglig spiller i Athletic Bilbao.
21-årige Iñaki Williams spillede i sidste sæson for Bilbao Athletic, der er reserveholdet for Athletic Bilbao, hvor han scorede mål på samlebånd.
Det har medført, at han i denne sæson er blevet indlemmet i førsteholdstruppen og har fået sit store gennembrud – i 22 kampe har han nettet 10 gange.
Han tiltrækker nu interesse fra Arsenal, Liverpool og Tottenham, der har scouts til at følge ham. Det skriver den engelske avis, The Guardian. Han tiltrækker ikke kun interesse fra England, da han også følges af Atletico Madrid og Real Madrid.
Iñaki Williams har en frikøbsklausul i sin nuværende kontrakt, der lyder på €20 millioner.