Engelsk storklub kan købe Osimhen i januar
Victor Osimhen præsterer i den grad varen for Galatasaray, men i januar kan han forlade klubben.
Lige nu er han nemlig kun udlejet fra Napoli, og aftalen indeholder en frikøbsklausul for andre klubber.
Læs også: Thomas Frank og Brentford er Premier Leagues bedste
Prisen lyder på 558 millioner kroner, og den lurer en engelsk storklub efter sigende på at indløse. Sådan lyder det fra Napoli-dagbladet Il Mattino.
Herfra går meldingen på, at Manchester United kan være klubben, der betaler frikøbsklausulen i januar.
De Røde Djævle er angiveligt interesserede i den nigerianske angriber. Også flere andre klubber har dog kig på den 25-årige frontløber.
Måske er det dog en god idé at tage meldingen fra Il Mattino med et gran salt. Fra engelske medier har meldingerne nemlig været, at der ikke er mange penge at handle for hos Manchester United i januar.
Derfor synes det også meget usandsynligt, at klubben vil kunne betale over 550 millioner kroner for at købe Osimhen.
Læs også: Han ville have Thomas Frank
Samtidig har både Rasmus Højlund og Joshua Zirkzee også fået gang i målscoringen under Rúben Amorim.
Derfor virker det ikke sandsynligt, at Osimhen havner i Manchester United denne sæson. Til sommer vender han retur til Napoli, når lejeaftalen ophører.



















