
Engelsk stjerne nærmer sig ny kontrakt
Der er ingen tvivl om, at John Stones er en af de vigtigste spillere hos Manchester City.
Englænderen er fast mand i det centrale forsvar, og han blev senest matchvinder med en sen scoring mod Wolverhampton.
Det var desuden også ham, der udlignede i topkampen mod Arsenal tidligere på sæsonen.
Læs også: Gode nyheder for Manchester City
Betydningen for Manchester City kan ikke undervurderes, og den sportslige ledelse i klubben er klar til at belønne ham.
For ifølge Dean Jones vil Manchester City snart indlede forhandlinger med Stones om at forlænge den nuværende aftale.
Planen er, at englænderen inden sæsonens afslutning skal have sat sin underskrift på en forbedret kontrakt.
For nuværende har den 30-årige stopper stadig kontrakt med Manchester City i to år. Han tjener omtrent 2,2 millioner kroner om ugen.
Den løn gør ham til den femtebedst lønnede spiller i klubben. Kun Kevin De Bruyne, Erling Haaland, Jack Grealish og Bernardo Silva tjener ifølge Spotrac mere end Stones.
Nu kan han så endda se frem til at score en kontrakt med en endnu højere løn. Der er dog et stykke op til de fire bedst lønnede spillere.
Bernardo Silva og Jack Grealish tjener således i underkanten af 2,7 millioner kroner om ugen. Erling Haaland og Kevin De Bruyne er derimod begge et stykke over tre millioner i ugeløn.


















