Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Engelsk stjerne klarmeldes til USA-opgør

Af Morten Bruun Jørgensen
24.11.2022 Kl. 10:17
Der er en god nyhed til det engelske landshold, som kan gøre brug af holdets måske største stjerne mod USA.

Gareth Southgate kan ånde lettet op.

For Harry Kane er blevet meldt klar til at spille i fredagens VM-kamp mod USA efter at have døjet med ankelproblemer, som han pådrog sig i den første gruppekamp mod Iran.

I storsejren på 6-2 fik Kane problemer med sin ene ankel i starten af anden halvleg, og stjerneangriberen blev senere skiftet ud, og de seneste dage har der været tvivl om Tottenham-spillerens deltagelse i fredagens opgør.

– Harry er okay. Han har trænet lidt for sig selv, men alt er godt til fredag aften, fortæller Gareth Southgate på et pressemøde.

Her sagde den engelske landstræner også, at Kane onsdag blev scannet, og her viste det sig, at der ikke var nogle udfordringer med at lade angriberen spille mod USA.

Dermed bliver USA-kampen også en ny mulighed for Kane til at blive den mest scorende engelske landsholdsspiller nogensinde.

I øjeblikket er han på 51 scoringer i 76 kampe, og der er kun to mål op til Wayne Rooneys scoringsrekord.

Annonce