Engelsk medie: West Brom lejer Vydra
Sports Direct fortæller netop nu, at West Brommich har lejet Udineses Matej Vydra for det kommende år.
Vydra har også været rygtet til West Ham, men nu løber The Baggies så med tjekken. Vydra mangler blot at bestå det obligatoriske lægetjek, før West Brommich kan gøre skiftet officielt.
Tjekkiske medier fortæller endda, at offensivspilleren allerede har bestået lægetjekket, og at West Brommich blot mangler at præsentere Vydra. Han bestod, ifølge medierne, lægetjekket for nyligt inden han fløj hjem for at tilslutte sig Tjekkiets landshold, der møder Ungarn i denne uge.
Matej Vydra var en stor succes i Watford i sidste sæson, da han var på lån i Englands næstbedste række, men i Udinese er han endnu ikke en del af planerne. Så Serie A-klubben udlejer ham nu igen. Endnu en gang er destinationen England, og det skulle også have været Vydra ønskedestination.
Angriberen forventes at møde sine nye holdkammerater allerede i morgen, så han kan blive klar til sæsonpremieren mod Southampton.