Engelsk landstræner forklarer: Derfor spillede Walker i tremandsforsvaret
Kyle Walker har i mange år været en af de bedste højrebacks i Premier League, og i denne sæson har englænderen også nydt stor succes på positionen i Manchester City.
Det kom derfor som en stor overraskelse for de fleste, da den engelske landstræner, Gareth Southgate, i går valgte at bruge Walker i tremandsforsvaret, mens Kieran Trippier blev placeret ude på højre wingback.
Nu forklarer Southgate sit valg:
– Han har evnerne til at spille på den position. Du har brug for spillere, der er gode til at forsvare i brede områder og er vant til at bruge bolden i de områder. Han er en fantastisk atlet, så han tilføjede mere tempo til vores defensiv.
– Når jeg ser ham spille for Manchester City, befinder han sig altid dér uanset hvad. Han har samtidig et godt samarbejde med John Stones, hvilket er en stor styrke.
Walker startede i tremandsforsvaret sammen med holdkammeraten fra Manchester City, John Stones, og Liverpools Joe Gomez. Sidstnævnte måtte dog lade sig udskifte allerede efter 10 minutter, hvilket gav plads til Leicesters Harry Maguire.
Med Walker på den uvante position endte England med at vinde 1-0 på mål af Jesse Lingard.