Engelsk landsholdsspiller til lægetjek i Manchester City
Manchester City fortsætter med at opruste førsteholdstruppen frem mod den kommende sæson i Premier League.
Tidligere på sommeren blev blandt andre Rayan Cherki, Tijjani Reijnders og Rayan Aït-Nouri hentet til klubben, så de kunne være med til VM for klubhold.
Sidenhen har der været stille på transferfronten, men nu sker der igen noget hos den engelske storklub, som får en engelsk landsholdsspiller til lægetjek i dag.
Det er transferjournalisten Fabrizio Romano, som kan rapportere, at Burnley-keeperen James Trafford skal til lægetjek senere i dag.
Manchester City er blevet enig med Burnley om en pris for den dygtige målmand, som storspillede i den seneste sæson i The Championship.
Han har gjort det så godt, at han er kommet med på det engelske landshold, og nu skal han så retur til Manchester City, hvor han er kommet op gennem akademiet.
For to år siden blev han dog solgt til Burnley, da han ikke kunne spille sig på holdet hos The Cityzens. Sidenhen har han udviklet sig med hastige skridt, og nu bliver han købt tilbage for knap 250 millioner kroner.
Han skal nu tage kampen op med brasilianske Ederson, mens Stefan Ortega forventet at forlade klubben.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.



